Kom indenfor!
Forår på Løndal 2011
Barokkoncert d. 13. oktober 2010
Sommerkoncert 2010
Jul på Løndal 2010
Foreninger: Møde med rundvisning på Løndal
Virksomheder: Hold et arrangement på Løndal
Vil du leje en bolig i skoven?
Vil du se vore eksklusive møbler?
Kontakt
Må vi sende dig en invitation?
   

       









”Jul på Løndal 2010”

I weekenderne d. 27.-28. november og 4.-5. december afholder vi ”Jul på Løndal”. I hovedbygningen vil der blive udstillet spændende julepynt, bl.a. julehjerter af Arne Holstborg, der også har udgivet bøger om julehjerter og traditionen tro udsmykker blomsterkunsner Bjarne Aarhus Løndal’s smukke stuer og sale med blomsterkunst. Har du selv, eller kender du andre, der har lyst at udstille eksklusive kvalitetsprodukter til dette arrangement, kan du kontakte Laila Adamsen på tlf. 7575 4104 eller på lpa@loendal.dk



”Jul på Løndal 2009”

Kære alle
Tusind tak for jeres medvirken til at gøre ”Jul på Løndal 2009” til en fantastisk oplevelse med mange besøgende og en rigtig god stemning. På trods af vejret kom der alligevel over 7.000 besøgende i alt, fordelt på de 2 weekender.

Vi glæder os til ”Jul på Løndal 2010”
På siden her kan I se nogle billeder fra arrangementet.

Rigtig glædelig jul & godt nytår.

Med venlig hilsen

Os alle her på Løndal
Laila Adamsen



Se invitationen nedenfor:

Løndals ejere Vibeke Riemer og Lars Kolind inviterer alle Løndals venner og deres familie, naboer og venner indenfor til et smukt julepyntet Løndal. Alle stuer og sale vil være pyntet med Løndals egen julepynt. Vibeke Riemer & Lars Kolind har fået lidt hjælp af blomsterkunstner Bjarne Aarhus og af Ann-Dorte Wagener, som begge har arbejdet for Løndal før, bl.a. i forbindelse med tidligere juleudstillinger.

Vibeke Riemer og Lars Kolind står selv i døren og byder velkommen til alle gæsterne. På gårdspladsen spiller ”Løndal Klokkespil” julemelodier og andre melodier. Desuden vil Silkeborg Blæserne spille traditionel julemusik begge søndage fra kl. 13-15 (se www.silkeborgblaeserne.dk). Inden for i Havesalen med de flamske gobeliner sidder pianisten ved flygelet og bidrager yderligere til julestemningen

Mød mere end 70 spændende udstillere i hovedbygningen, stakladen, hestestalden, pavillonen, telte samt i parken. Udstillerne præsenterer julegaveidéer i høj kvalitet indenfor kunsthåndværk, tekstiler, hatte, smykker, tasker, antikviteter, vin, øl og delikatesser samt julepynt. Her er mulighed for at købe specielle og flotte julegaver.

Det kan blandt andet nævnes, at der vil blive præsenteret Oleana tøj, der er eksklusivt strik i uld og silke – se www.atmospherejuelsminde.dk og at kunsthåndværker Karin Møller viser sine flotte rober, sjaler og puder. Karin Møller har tidligere bl.a. udstillet i Rundetårns Bibliotekssal samt ved flere lejligheder på Koldinghus. Dragsholm Vine giver smagsprøver på udsøgte kvalitetsvine, se www.dragsholmvine.dk og Vomfass giver smagsprøver på julelikører, glüwein og jægerthe, se www.vomfass.dk.

Udstillerliste for 28-29 november kan ses her
Udstillerliste for 5-6 december kan ses her

I slotsgården kan man købe pyntegrønt, dekorationer, kandiserede æbler, brændte mandler samt fadøl og pølser fra åben grill. I cafeen er der mulighed for at slappe af og nyde lidt frokost f.eks. Herregårdstallerken eller gløgg & æbleskiver og naturligvis kaffe med kage.

Bidrag positivt til klimaet
Vibeke Riemer og Lars Kolind opfordrer alle gæster til at fylde bilerne op. Tag naboerne, vennerne eller svigerfamilien med. Løndal belønner alle (se værdibevis), der har fyldt bilerne op, med stor rabat ved køb af en Georg Jensen Konge-dug.

Se plakat for arrangementet
Se visitkort for arrangementet

Entre: Voksne kr. 80,- børn kr. 40,- Under 3 år gratis.

Vi ses til ”Jul på Herregården Løndal”

Spørgsmål til arrangementet kan stilles til Laila Adamsen på tlf. 75754104